Händer på Underground

Händer på Underground

Jazzklubben Underground

har huserat i källaren till Hotell Lundia sedan 2010. Varje torsdag har pianisten Mathias Landaeus bjudit in en spännande blandning av musiker.
För mer information se vår hemsida undergroundlund.se

INFÖR TORSDAGENS KONSERT: Lotte Anker svarar på frågor

IntervjuerPosted by Oskar 2014-03-03 14:02


Hur blev du improvisationsmusiker? Du började som klassisk pianist, men bytte till saxofon i tjugoårsåldern. Vad fick dig att ändra riktning med musiken?

- Jeg havde altid lyttet til rock og jazz, sidenløbende med klassisk musik, og havde været meget fascineret af det med improvisation, men kunne ikke rigtig selv finde ud af at åbne døren til den verden. Så jeg meldte mig til et jazzstævne, på tværfløjte - jeg spillede ikke saxofon på det tidspunkt - og det stævne åbnede vorkelige mange døre for mig, også med hensyn til improvisation. Og jeg havde en meget stærk følelse af at, det var det, jeg ville i musikken: altså være en skabende, improviserende musiker. Det var også her jeg lånte en saxofon- og fandt ud af at det ville jeg spille. Der var trods alt mere lyd i end en tværfløjte!
- Da jeg kom tilbage til København forsatte nogle af os fra stævnet med at mødes hver søndag aften med legendariske freeform saxofonisten John Tchicai. Og samtidig begyndte jeg at tage saxofontimer, og spillede og prøvede ting af med alle mulige. Jeg var meget betaget af fx John Coltrane og Wayne Shorter, men lyttede også meget til den mere nyskabende jazz fra Skandinavien.

Du reser runt mycket i världen och spelar. Är freejazz-publiken annorlunda i t ex Tel Aviv, Lissabon eller New York, jämfört med i Oslo och Köpenhamn?

- Publikum i Skandinavien er fint, men kan nogle gange være lidt mere tilbageholdende og reserverede i forhold til at vise deres reaktioner på musikken. Publikum i særlig Syd- og Øst-Europa oplever jeg som mere umiddelbare og spontane. Og det samme i USA. Jeg kan rigtig godt lide at spille i USA; publikum der har ofte også en stor og engageret viden om jazz, freejazz eller fri improvisation- og kommer ofte op for at snakke efter koncerten. Men selvom Skandinavisk publikum kan virke lidt mere reserverede, betyder det ikke nødvendigvis, de ikke kan lide eller forholde sig til musikken. Det er vel en del af Skandinavisk tilbageholdenhed, og det er helt OK. Især når man ved det som Skandinav.

Vad vill du att publiken skall känna för din musik?

- Jeg vil ikke have publikum skal føle eller opleve noget bestemt, jeg har ikke nogen strategi eller agenda, og vil ikke pådutte publikum bestemte følelser. Men jeg er glad hvis musikken formår at åbne op til nogle nye mentale, lydlige rum, som - hvis det lykkes - faktisk kan indeholde glimt af noget erkendelsesmæssigt. Det kan være på et følelsesmæssigt, intuitivt- eller intellektuelt plan. Sådan har jeg det også selv, når jeg er publikum.
- Publikum er jo også meget forskellige: nogle ser billeder, nogle synes bare energien er fed, nogle bliver ramt af nærværet og den skabende proces man kan følge i fx improvisation. Nogle kan synes det er enormt sært, men kan måske alligevel virkeligt godt lide det.

Jag antar att musik är en stor del av ditt liv. Finns det något du gör som ligger väldigt långt ifrån musiken? Något udda intresse?

- Musik fylder hele mit liv: udover at spille koncerter, komponerer jeg også og underviser. Jeg interesserer mig for kunst generelt, især litteratur og billedkunst. Jeg dyrker yoga- og er vinterbader… Men de aktiviteter ligger jo sådan set ikke så langt fra musik. Generelt interesserer jeg mig for den skabende proces og hvordan ting tager form.

När du komponerar musik, vad inspirerar dig mest i det arbetet?

- Jeg har som regel som udgangspunkt nogle ideer, tanker eller glimt at noget lydligt, jeg gerne vil udtrykke. Inspirationen hertil kan komme fra mange forskellige steder: det kan være fra anden musik eller lyd, det kan være fra noget jeg selv eller nogle af mine medmusikere har spillet eller improviseret, det kan være fra tanker og oplevelser forbundet med andre kunstneriske udtryksformer, eller i naturen. Men meget inspiration kommer i processen: det vil sige i arbejdet med materialet. Og materialet for en komponist er lyd, toner, rytmer, musikalsk struktur og form. I selve arbejdsprocessen opstår der som regel en masse nye ideer, tanker og muligheder. Selvom man har nogle udgangspunkter og grundlæggende ideer, bevæger man sig ud i et ukendt terræn, der må udforskes på en nysgerrig og åben måde. Nogle gange bliver det hele vendt på hovedet og nogle gange må man ændre eller droppe sit grundlæggende udgangspunkt. Det er en del af den proces.

Vad förväntar du dig av spelningen på torsdag?

- Først og fremmest glæder jeg mig til at spille. Jeg har spillet jævnligt med Raymond Strid men aldrig tidligere med Mathias Landæus. Det er altid spændende at spille i en ny konstellation for første gang. Der er for eksempel ofte en stor friskhed og speciel åben lydhørhed, når det er en ny konstellation. Og så glæder jeg mig til at spille i Lund, som jeg tror, det er mere end 10 år siden, jeg sidst spillede i.

/ Oskar Ponnert ställde frågorna